Spring til indhold
Kritiske meddelelser - Vi har lige nu 1 kritisk meddelelse Se mere her
Tændingstider

Tænd og sluk af gadelys

Vi er i gang med at udskifte alle armaturer til energibesparende LED.

Udskiftningen er færdig ved udgangen af 2026. Se kortet over de planlagte udskiftningsperioder nedenfor. Kortet bliver løbende opdateret.

Når alle lamper er udskiftet til LED, vil alt belysning være tændt i den mørke tid. Indtil da vil gadelyset være tændt og slukket i henhold til nedenstående.

Kontakt os på telefon 8929 2921, hvis du har spørgsmål til tændingstider på gadelyset.

Forskelligt serviceniveau

Der gælder et forskelligt serviceniveau for de lamper, der er udskiftet til LED, og de lamper, der ikke er udskiftet endnu.

Gadelamper, der ikke er udskiftet til LED

  • Den ene halvdel af lamperne tænder ved solnedgang og indtil 10 minutter efter solopgang, hvorefter lamperne slukkes.
  • Den anden halvdel af lamperne tænder ikke.

Gadelamper, der er eller bliver udskiftet til LED

  • Alle lamper tænder ved solnedgang. I aftentimerne og frem til solopgang dæmpes belysningen for at reducere elforbrug. Herefter går lamperne over på fuld styrke indtil 10 minutter efter solopgang, hvorefter lamperne slukkes.

Indtil udgangen af 2026 er der nogle områder, hvor ovenstående, af tekniske årsager, dog ikke lader sig gøre.

Særlige steder

Der er steder, hvor belysningen er tændt i alle lamper, selvom disse ikke er udskiftet til LED. Det skyldes, at der er lovkrav om, at der er belysning på for eksempel fodgængerfelter og signalanlæg.

Sensor

I nogle enkelte områder er gadelamperne udstyret med sensor, som dæmper lyset i alle de mørke timer, medmindre der er bevægelse, som automatisk tænder lamperne for fuld styrke.

Tændt i dagtimer

Oplever du, at nogle gadelamper er tændt i dagtimerne, skyldes det som oftest, at der er service på anlægget eller der er ved at blive skiftet lamper.

 

Oversigtskort

Her kan du se, om vi kommer i dit område i 2024/2025.

Kortet udskiftes løbende, når der er planlagt nye udskiftningsområder.