Spring til indhold
Viborg
Igangværende projekter

Udskiftning af hovedledning på stamvej i Møgelparken

Siden er opdateret den 6. november 2024

Seneste nyt 6. november 2024

Det er besluttet, at arbejdet udsættes til foråret 2025.

Ejendomme, som bliver berørt af ledningsarbejdet:

Alle beboere i Møgelparken fra nr. 1 til nr. 217.

Ledningsarbejder

Energi Viborg Vand A/S foretager udskiftning af hovedledning på stamvej i Møgelparken. Vejen vil være åben for trafik, da vi graver inde i fortovet. Hullerne er ca. 1,5 m x 2 m.

Vi udskifter hovedledningen på grund af, at der i længere tid ikke har været vand nok i området. I den forbindelse vil der være perioder, hvor der vil være lukket for vandet i kortere tid eller hele dagen fra kl. 7.30 til ca. kl. 16.00.

Arbejdet forventes påbegyndt ca. i uge 45 og forventes færdigt ultimo uge 50.

Entreprenør

Det er Entreprenør Søren Knudsen, som har opgaven for Viborg Drikkevand. Viborg Vand står selv for alt montør- og ledningsarbejde.

 Afbrydelser af vandforsyningen

I forbindelse med renoveringen vil det være nødvendigt at afbryde vandforsyningen. Beboerne i de berørte ejendomme vil så vidt muligt blive varslet i god tid – via SMS-meddelelser og kun på SMS

SMS-service kan dog kun lade sig gøre, hvis vi har et eller flere mobilnumre tilknyttet ovenstående adresse (husstand/virksomhed). Tilmelding kan ske på https://www.energiviborg.dk/sms-service/ -Tilmeld dig her!. Evt. ring 8929 2929 for hjælp til tilmeldingen. Derudover vil Energi Viborgs hjemmeside blive opdateret med informationer om både planlagte og pludselig opståede afbrydelser af vandforsyningen.

Efter afbrydelsen kan der forekomme misfarvet vand og luft i vandet. Dette er ikke sundhedsskadeligt. Det er dog en god ide at skylle rørene godt igennem ved at åbne for den vandhane, som sidder nærmest måleren, og lade vandet løbe et par minutter. Det frarådes at vaske tøj, når der er misfarvet vand.

 

Kontaktinformationer

Kontaktmuligheder Navn Arbejdssted Telefon E-mail
Projektleder Michael Neumann Energi Viborg Vand A/S 2210 1671 mn@energiviborg.dk