Spring til indhold
Kritiske meddelelser - Vi har lige nu 1 kritisk meddelelse Se mere her
Sponsorater

Søg støtte hos Energi Viborg

Hos Energi Viborg ønsker vi at støtte gode initiativer og aktiviteter, der gør en forskel og bidrager til det lokale fællesskab. Derfor støtter vi sportslige, kulturelle og sociale aktiviteter og fællesskaber i hele Viborg Kommune.

Søg om et sponsorat

Ved at støtte op om sportslige, kulturelle og sociale aktiviteter på tværs af Viborg Kommune, bidrager vi til at sikre det lokale idræts- og foreningslivs udfoldelsesmuligheder, og vi styrker samtidig Energi Viborgs lokale forankring.

Det er vigtigt for os, at en sponsoraftale er samarbejde, der kommer både din forening og Energi Viborg til gode. Derfor beder vi også vores ansøgere om at forholde sig til, hvordan sponsoratet kan komme begge parter til fordel.

Hvornår kan du søge?

Du kan indsende din ansøgning om støtte hele året. To gange om året, den 1. april og 1. september (fra 2025 1. marts og 1. september), samler vi ansøgningerne sammen og behandler dem. Vi modtager mange kvalificerede ansøgninger om støtte, og selvom vi gerne ville, kan vi desværre ikke imødekomme alle ansøgninger.

 

Vejledning til din ansøgningsproces

Forudsætninger for at søge

  • Lokalt forankret i Viborg Kommune
  • Sportsligt, kulturelt eller socialt formål
  • Vi støtter særligt involverende intitiativer, der sigter mod "bredden".
  • Sponsoratet skal skal have et forretningsmæssigt formål / skabe værdi for både foreningen og for Energi Viborg
  • Sponsoratet skal harmonere med Energi Viborgs værdier.

 

Tips til din ansøgning

  1. Vær konkret - hvad er det, I søger støtte til? Hvordan vil I bruge pengene? Hvad er det, I ønsker at opnå med sponsoratet? Hvor mange vil få glæde af sponsoratet?
  2. Vær skarp på, hvad I kan tilbyde Energi Viborg - Hvordan sponsoratet kan skabe værdi for selskabet?
  3. Hav styr på jeres fakta: Fx medlemstal, antal arrangementer/aktiviteter og deltagerantal.

Sådan er ansøgningsprocessen

  1. Udfyld ansøgningsskemaet, og tryk send
  2. Du modtager en kvittering
  3. Den 1. september og 1. april (fra 2025 den 1. september og 1. marts) behandler vi alle ansøgninger
  4. Medio september og medio april (fra 2025 medio september og medio marts) modtager du svar på din ansøgning
  5. Du modtager som udgangspunkt støtten efter udgiften er afholdt

Bemærk: støtte ydes IKKE til

  • Initiativer, der kan skade Energi Viborgs omdømme
  • Kommercielle organisationer
  • Politiske eller religiøse organisationer
  • Initiativer, der er til skade for mennesker, dyr, klima og miljø
  • Alm. drift og vedligehold.