Ladestandere til opladning af elbiler
Du kan sagtens vælge af beholde dit nuværende elhandelsselskab eller købe strøm, hvor du har lyst, når du har behov for at få installeret en ladestander derhjemme til opladning af en elbil.
Udbyder
Hvis du er tilfreds med dit elhandelsselskab, kan du vælge af fortsætte din elaftale hos dem.
Tjek eventuelt, om du har en strømaftale, der passer til din situation med behov for opladning af en bil. Hvis du ikke allerede har en elaftale med Flex-El, kan det måske være en fordel at skifte til dette produkt, hvor du kan lade op, når prisen er lavest.
Ladestander
Du skal have installeret en privat ladestander, som ikke er afhængig af et strømabonnement hos leverandøren. Det er ofte muligt at vælge mellem leje eller eje af ladestander samt med eller uden strømabonnement hos leverandørerne af ladestandere.
Der findes sammenligningssider, der for eksempel tilbyder tilbud fra tre udbydere. Du skal dog være opmærksom på, om de tilbyder refusion af elafgiften.
Refusion af elafgift
Du kan som udgangspunkt få udbetalt refusion for elafgiften. Hertil skal du vælge et elrefusionsabonnement hos en udbyder, så du for eksempel via en app kan få udbetalt refusionen for elafgiften. Også her kan du vælge flere udbydere med forskellige abonnementstyper. Vær opmærksom på, hvor meget af refusion af elafgiften udbyderen tilbyder dig.
Det er kun strøm til opladning af elbilen, du kan få refusion af elafgift på. Hvis du har solceller, jordvarme eller elvarme er du formentlig ikke berettiget til at modtage refusion af elafgift.