Spring til indhold
Kritiske meddelelser - Vi har lige nu 1 kritisk meddelelse Se mere her

Skybrud og oversvømmelse

Som bygningsejer er du selv ansvarlig for at sikre din bygning - både mod regnvand, der kan strømme ind i din bygning fra terræn og mod oversvømmelse af kloakvand i kælderen.

I videoen kan du se, hvad du kan gøre for at beskytte dig mod oversvømmelse i forbindelse med skybrud, eller læs videre nedenfor, hvor du kan få adgang til alle vores pjecer om ansvar for kloakken, skybrudssikring, kloakvand i kælderen og meget andet.

For at nedbringe risikoen for oversvømmelse i forbindelse med skybrud er det en god ide med jævnlig vedligeholdelse af afløbssystemer i og omkring bygninger/huse ved hjælp af rensning af tagrender, sandfangsbrønde, nedløbsriste og lyskasser.

Erland Stubkjær Christensen
Afdelingsleder for Spildevand Plan og Projekt

Ansvarsfordeling

Forsyningens ansvar

Det er Energi Viborg Vands ansvar at holde hovedkloakkerne i forsvarlig stand. Hovedkloakkerne er de rør, som ligger uden for privat grund, for eksempel i villavejene. Alle kommuner har vedtaget et serviceniveau, der angiver, hvor godt hovedkloakkerne skal fungere.

Husejerens ansvar

Du er er ansvarlig for din egen ejendom. Det vil sige, at du er ansvarlig for, at ejendommen holdes i forsvarlig stand, og at afløbssystemet er vedligeholdt og velfungerende.
Hvis der er fare for oversvømmelse af din kælder, skal du - for egen regning - selv sikre dig mod vandet.

Meget mere information

Vi har samlet nogle pjecer, hvor du kan få nyttig information om blandt andet:

  • Skybrudssikring af din bygning
  • Kloakvand i kælderen
  • Vedligehold af private kloakker
  • Hvem har ansvaret for kloakken
  • Beredskab - før, under og efter en oversvømmelse